onsdag 13. januar 2021

Digt – Stille der i solen.

Stille der i solen, nu står ærligheden op.
Stop nu op, den viser mig en top.
Stille der i larmen, nu får kærligheden krop.
Se op, det er bare dit hjertes hop.

Jeg sidder trygt og varmes.
Altid vil jeg forbarmes.
Der gives mig det mærke,
Du er den stærke.

Jeg higer efter mere,
Og ser kulden viger fra flere.
Væk fra deres hjerter,
Den gav så mange smerter.

Kærlighed gør solen stolt.
Lyset har så mange forvoldt.
Tillid, tro og glæde holdt.

Tak du solens stråler
du gav mig der en måler.
For hvad kærligheden egentlig tåler.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månen – et spirituelt værktøj

Månen, i en spirituelle hverdag med indre arbejde. Månen har altid virket dragende på mennesker, helt tilbage til vores tidligste forfædre. Og den fascinere os stadig. Den er tydelig at følge, når den går sin cyklus gang hen over himlen i løbet af en måneds tid. Månen...

læs mere

Drømme og ønsker – guide til at opnå dem.

Ønsker, drømme og manifestation. Gaveregn og kærlighed i overflod er et tilvalg. Men det er også at give dig selv tilladelse til værdighed. Værdighed til at modtage for den du er. I hjertet, sjælen og som menneske. Føler du det ikke, så er det måske der du skal...

læs mere

Sammenhold og fællesskab.

Hvad er det vi vil have? Hvad er det egentlig vi vil med os selv og hinanden. På en gang være dem vi er og være sammen. På en gang finde vores indre sandhed, tro på den og være den. For kunne vi mon bare være os selv sammen. Uden at det koster. En helt åbent og gratis...

læs mere