onsdag 10. februar 2021

Dagens digt… Det skrevne ords vækst.

Dagens dig på tekst.

“Det skrevne ord og de høje toner, nikker og giver et smil.
Sender et tålmodigt frø til spirring, et sted i det indre.
Så lille jeg var og frøet så stort.
Så tynd en grund, måtte vokse en bund.
Frøet lagde sig for en tid og for en stund..
En svaletid.
Og et dvalefund.
En ventende malestund.
– Jeg vil male med en skrivende talemund.”

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Digt: Den healende harmoniske kraft

"Jeg flyder på vandet, som en nøkkerose i sin dam. En lotus i sit nærende element. Flyder på overfladespændingens bevægelige og sårbare styrke. Forankret til bundens dybe muld med rodens genopdagede kraft fra erfaringernes tid. Under mig er der mørkt vand. Over mig er...

læs mere

Blogindlæg: Overflod af “hvad”?, og Hvordan?.

Med oplysning følger ensomhed. Men også bevidstheden om at vi er flere. Og vi bliver flere og flere, gudskelov...ventetiden har været lang. Kære lysarbejdere find sammen. Giv og del. Når vi kan det uden tanke på, hvad vi selv får og kan tage. SÅ har vi en chance får,...

læs mere

Digt – Forårsfornemmelser.

"Svanetræk, sol og sigende symboler. Spirende grønt, en anelse forsømt, og dog så vordende skønt. Fuglekald, forventnings eksplosion og forførende følelser. Forårsdans, utålmodige kys og fornemmelsen af indre lys. Livgivende længsler, lettelse og trængsler for fredens...

læs mere

Nyt på Instagram