fredag 27. november 2020

De små skridt, det store show, den lille dans.

Jeg rakte ud, prøvede at fange,
Jeg spurgte, og søgte. Jeg bad om, sendte ønsker. Og forventede svar.
Jeg fortalte, gav og håbede på genkendelse og modtagelse.
På kærlighed, på svar.
Hvem der? Er der nogen?
Der var stille.
Jeg vidste vi var flere, men hvor.
Jeg hoppede og viste mig frem. Blev til underholdning, men aldrig taget seriøst.
Jeg blev lille, og møblerbar. Hvordan skal jeg være, byg mig så jeg passer.
I håbet om at finde jer og dermed mig.

I formede jer ud af mig.
Jeg blev jer, men var ikke mig.
Jeg vidste jeg hørte til, men ikke her. Hvor så?
Jeg rakte ind, søgte og fandt.
Jeg bad om og fik. Jeg fortalte og gav, dansede og sang.
Jeg blev set, genkendt og budt velkommen hjem.
Her er stilhedens svar fra mit hjerte og min sjæl, min ressource.
Her er mit hjem, min base, mit centrum.
Lad os mødes og være.
Vi er alle, men jeg er ikke jer og i er ikke mig.
Her lyttes og tales, her skabes og elskes, her tales og svares.
Her er grines og grædes.
Vi fandt hinanden.
Du og jeg.
Her er vi sammen i kærlighedens sprog.
Her er stilhed, og genkendelse.
Her er liv og bevægelse.
Tolerance og plads, forståelse og rum.
Kærlighedens ensomhed, arm i arm med kærlighedens universelle favntag.
Vi fandt hinanden i kærlighedens kilde.
Kom, skal vi danse solen træt.

oznor

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Digt: Den healende harmoniske kraft

"Jeg flyder på vandet, som en nøkkerose i sin dam. En lotus i sit nærende element. Flyder på overfladespændingens bevægelige og sårbare styrke. Forankret til bundens dybe muld med rodens genopdagede kraft fra erfaringernes tid. Under mig er der mørkt vand. Over mig er...

læs mere

Blogindlæg: Overflod af “hvad”?, og Hvordan?.

Med oplysning følger ensomhed. Men også bevidstheden om at vi er flere. Og vi bliver flere og flere, gudskelov...ventetiden har været lang. Kære lysarbejdere find sammen. Giv og del. Når vi kan det uden tanke på, hvad vi selv får og kan tage. SÅ har vi en chance får,...

læs mere

Digt – Forårsfornemmelser.

"Svanetræk, sol og sigende symboler. Spirende grønt, en anelse forsømt, og dog så vordende skønt. Fuglekald, forventnings eksplosion og forførende følelser. Forårsdans, utålmodige kys og fornemmelsen af indre lys. Livgivende længsler, lettelse og trængsler for fredens...

læs mere

Nyt på Instagram