tirsdag 23. februar 2021

Digt og Mp3-oplæsning – Fælleskab i ånden.


“Sjæle med hver vores aftryk.
I endeløse rækker, vandre vi gennem tiden, som ikke findes, men bare ser ud som om.
Vi rejser nu på suset af vores muses vingeslag
og pulsen i vores fælles indre.

Alene og dog når vi hinanden med tråde af det pureste gyldne.
Florlette usynlige strenge der sender kærligheden med lynets hast.
Uden begrænsning, med viljen som motor når vi hinandens essens igen og igen.

Et kald, et signal og sammen flokkes de kreative frø.
Igen kaldes der til samling, som var vi aldrig splittet.
En anden tid, et andet rum, vores fælles åndehul og hjerterum.
I ånden er vi en.
I hjertet er vi alle.”

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Digt: Den healende harmoniske kraft

"Jeg flyder på vandet, som en nøkkerose i sin dam. En lotus i sit nærende element. Flyder på overfladespændingens bevægelige og sårbare styrke. Forankret til bundens dybe muld med rodens genopdagede kraft fra erfaringernes tid. Under mig er der mørkt vand. Over mig er...

læs mere

Blogindlæg: Overflod af “hvad”?, og Hvordan?.

Med oplysning følger ensomhed. Men også bevidstheden om at vi er flere. Og vi bliver flere og flere, gudskelov...ventetiden har været lang. Kære lysarbejdere find sammen. Giv og del. Når vi kan det uden tanke på, hvad vi selv får og kan tage. SÅ har vi en chance får,...

læs mere

Digt – Forårsfornemmelser.

"Svanetræk, sol og sigende symboler. Spirende grønt, en anelse forsømt, og dog så vordende skønt. Fuglekald, forventnings eksplosion og forførende følelser. Forårsdans, utålmodige kys og fornemmelsen af indre lys. Livgivende længsler, lettelse og trængsler for fredens...

læs mere

Nyt på Instagram