søndag 20. december 2020

KURSUS – Giv dit hjerte taletid med stilhed.

Healing, selvhealing og kontakt til dit indre går hånd i hånd. At skabe kontakt til dit hjerte, din sjæl, dit indre er at give lys og lethed mulighed for, at nå dig. Så du kan opleve livets kærlighed, lethed og overflod. Det har stor effekt i hele vores liv, når vi åbner os for vores reelle muligheder. Vi kan se vores vej klart.
Vi kan opleve fred.
Vi bliver guidet med hjertet.
Vi oplever at stå stærkere i os selv.
Og vi kan opnå det nemt med at være stille. Lære at være stille og navigere mellem det bevidste og det ubevidste. Vi kan gøre det med vores vejrtrækning og med meditation.
Jeg vil gerne vise dig, hvordan du nemt og med lethed skaber kontakt via din vejrtrækning og din krop.
Meditation er andet end at sidde i lotusstilling i mange timer.(det er det også)
Mindfulness er andet end at styre sin hjerne med opmærksomhed. (det er det også)
Der er så mange måder, vi kan få kontakt til vores egen indre guidning. Den stemme der taler lidt højere og tydeligere end din intuition.
Og der findes utrolig mange måder, at skabe ro i hverdagens travle liv.
Nogle vil give dig en lille pause fra larm og andre med det formål at finde din stemme og dit hjertes vejledning. En ting er sikkert, der skal være ro og stilhed, før du kan forvente et resultat du kan bruge. Det lyder nemt, det er det også. Og du kan godt blive din egen vejleder.
Du gør det sikkert allerede i det små. Det er bare meget mere udviklende, inspirerende og lettere, når du bliver guidet. Underbevidstheden kan have lidt svært ved, at finde vej til vores opmærksomhed, uden lidt hjælp.

DET FÅR DU:

-Adgang til mine egne erfaringer og viden om emnet.
-Individuel personlig vejledning og guidning på din udviklingsvej. En vej som du sikkert allerede er i på, eftersom du har fundet vejen til min side.
-Et forløb med øvelser, teknikker, metoder, viden og healing.
-Dybere kendskab, klarhed og indsigt i din egen indre verden, dit højere selv.
-Du vil få åbnet op til din stemme og lære at lytte, og stole det du får. Uanset hvor du er i livet og om du har lidt eller meget erfaring, vil kurset give dig et kærligt boost til din udvikling og på din vej.
-Du vil kunne bruge din læring og teknikkerne i din hverdag. Nu eller senere.
-Du får kendskab til forskellige øvelser og tilgange fra 5 min. varighed til dem der indbyder til fordybelse.
-Du bliver guidet og støttet i din proces.
-Du får materiale med hjem.
-Adgang til alt den guidning i din proces hos mig, som du vil have behov for. I den tid kurset løber.
Jeg vil oprette en Messenger gruppe til fælles kommunikation.
Kurset er splittet op, da der skal være tid til øvelse og se resultater i dit liv. Dem bygger vi nemlig videre på.
Kurset bliver individuelt tilpasset dig og din proces. Selv om vi er flere.
Der vil blive afholdt en række kurser i 2021. Så du kan hoppe på igen og fortsætte, når du har brug for mere.
Max deltagere er 3 personer.
Afholdes hos mig i Holme-Olstrup

Lør. d. 06. februar 2021kl. 14 – 16
Lør. d. 13. februar 2021Kl. 14 – 16
Lør. d. 27. februar 2021Kl. 14 – 17
Pris for alle tre gange er 600 kr. inkl. forplejning og materiale.

Tilmeld dig ved at kontakte mig.
Kontakt eller hvis du vil vide mere kan du skrive i Messenger

Du vil modtage en faktura og når den er betalt, vil du have sikret din plads.
Jeg glæder mig til at se dig.
Seancer og undervisning

Tilmelding

13 + 9 =

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

In between – a place & a space

In between – a place & a space

The place & space in between Pludselig er en tid slut, men ikke kun en tid. Et stykke liv, et afsnit, en æra. Et mindset er udskiftet med et andet. Livet og hverdagen retter ind efter det, som er. Så brikkerne passer. Naturen og energien arbejder for udligning og jeg...

læs mere
Hvordan ser en spirituel ud? 😜

Hvordan ser en spirituel ud? 😜

Jeg hørte engang en sige om en anden: "Hun er ikke rigtig kunstmaler, for hun er ikne startet fra barn og har det kun som fritidshobby." Det er mange år siden, men det popper op ind i mellem, når jeg tænker på, hvor forskellige vi tilgår vores rejse i livet....

læs mere
Sommerens tema.

Sommerens tema.

Sommerens omskiftelige energier. Der er skifte forude. Planeter og andre af universets energier vil SÅ gerne, at vi vækster. At vi renser os for alt det vi har taget på os, gennem livet. Så vi står i fuld kærlighed som vi er skabt. Nøgne omhyldet af lys og med...

læs mere

Nyt på Instagram