fredag 08. januar 2021

Digt – Stilhedstid

Vintertid er stilhedstid.
Stilhedstid stå så stille!! .
Åh, er det mig der forstyrrer.
Hvilken larm der larmer.
Væren der roder.
Tanker med benspænd.
Stop.

Stilhed larmer til DU tør tie.
Sæt dig.
“Stille nu, så du kan lytte”
Vær helt stille og lyt.
…………
Min sjæl synger sin sang.
Lyt.
Den synger toner til min dans.

Jeg mærker dens rytme og ser de fine trin.
Et efter et.
Lægges de for mine fødder.
Sjæls-sidens sagte sang om livet.
Lad livet ske.
Vintertidens stilhedstid er dansetid og sansetid.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Digt: Den healende harmoniske kraft

"Jeg flyder på vandet, som en nøkkerose i sin dam. En lotus i sit nærende element. Flyder på overfladespændingens bevægelige og sårbare styrke. Forankret til bundens dybe muld med rodens genopdagede kraft fra erfaringernes tid. Under mig er der mørkt vand. Over mig er...

læs mere

Blogindlæg: Overflod af “hvad”?, og Hvordan?.

Med oplysning følger ensomhed. Men også bevidstheden om at vi er flere. Og vi bliver flere og flere, gudskelov...ventetiden har været lang. Kære lysarbejdere find sammen. Giv og del. Når vi kan det uden tanke på, hvad vi selv får og kan tage. SÅ har vi en chance får,...

læs mere

Digt – Forårsfornemmelser.

"Svanetræk, sol og sigende symboler. Spirende grønt, en anelse forsømt, og dog så vordende skønt. Fuglekald, forventnings eksplosion og forførende følelser. Forårsdans, utålmodige kys og fornemmelsen af indre lys. Livgivende længsler, lettelse og trængsler for fredens...

læs mere

Nyt på Instagram